Nogle items bør findes i alle garderober, uanset årstid. Her får du en guide til, hvilke klassiske must-haves du bør skaffe til din garderobe, hvis du ikke allerede har dem.
Striktrøjerne
Især til efteråret og vinteren er striktrøjer uundværlige – de varmer, samtidig med at de ser godt ud, win win. Der findes de helt klassiske strik i grå, sort og camel, som kan gå til alt, og så findes der de mere vilde og spraglede. I år må der gerne være ekstra spræl på strikken, så gå gerne efter farver og mønstre, når du skal på jagt efter en ny striktrøje.
Kvalitets basic t-shirts
Om det er til at have under striktrøjen i de kolde årstider, eller om den skal gøre din nederdel mere casual om sommeren, så er t-shirts helt uundværlige i garderoben. Basic t-shirts går til alt, og går du efter god kvalitet, vil de holde i lang tid. Hav gerne et udvalg af alle de basale farver – sort, hvid og grå – og pift det op med nogle lidt mere farverige, og eventuelt et par stribede. Så er du godt dækket ind.
De klassiske jeans i forskellige varianter
Jeans er et af de items, der tilsyneladende aldrig forlader rampelyset. Jeans findes i et utal af forskellige farver, designs og modeller, og moden kan skifte fra år til år. Eksempelvis bør jeansene her til efteråret være større og mere posede end tidligere, men derfor går man stadig ikke galt i byen i et par helt klassiske jeans.
Accessories
Igen gælder det både vinter og sommer – vamsede halstørklæder, handsker, solbriller og smykker bør være en fast bestanddel af alle garderober, så man kan holde sig varm og pifte ethvert outfit op.
Ingen kommentarer