Smykker kan gøre meget ved udtrykket af dit outfit. De kan sætte prikken over i’et på dit festoutfit lørdag aften, men også i hverdagene. Smykker kommer i mange former og kanter til både halsen, ørene, håndleddet og fingrene mv. De fås i forskellige farver og materialer – herunder er guld og sølvsmykker nok de mest udbredte, efterfuldt af perler, læder og diamanter. Der findes mange smykkebrands – Ole Lynggaard, Georg Jensen, Mads Ziegler er bare nogle af de kendte brands, men der findes også billigere smykker, hvor sølv, guld, og diamanter er imiteret – dog er de af ringere kvalitet og holder ikke så mange år. Der findes med andre ord smykker i alle prisklasser, til alle anledninger og til alles smage. Vi har dog alle prøvet at købe smykker, som vi aldrig har gået med, og det skyldes, at vi ofte køber smykkerne uden at tænke over, hvilket outfit vi vil bruge dem sammen med. Så hvordan vælger man de rette smykker?
Køb smykker efter outfit
Smykkerne til dit outfit kan sidde lige i skabet, men de kan også fylde for meget. Det handler om at skabe balance mellem dig og dine smykker – hvem skal folk lægge mærke til, dig eller smykkerne?
At købe smykker kræver lige så meget omtanke, som når du køber tøj. Derfor bør du overveje hvilket outfit du vil iføre dig sammen med smykkerne. Dit outfit udtrykker en form for personlighed. Ligeledes udtrykker smykkerne også din personlighed, så vælger du smykker med nitter, vil du i mange tilfælde fremstå som hård, hvorimod hvis du vælger smykker formet som et hjerte, vil du udtrykke varme og blødhed. Har du en hvid sommerkjole på, der ofte udtrykker uskyldighed, kan du sagtens kombinere kjolen med lædersmykker eventuelt med nitter, der udtrykker hårdhed, hvis du ønsker en balance mellem uskyldighed og hårdhed. Vælg derfor smykkernes former, kanter og materialer efter, hvad du ønsker at udtrykke sammen med dit outfit.
Køb smykker efter dit udseende
Smykker kan fremhæve smukke former, men de kan bestemt også gøre det modsatte. Du bør derfor vælge smykker efter din ansigtsform. Har du en kort hage, bør du ikke købe lange øreringe, da din hage ellers vil syne endnu mindre. Som hovedregel bør dine øreringe ikke gå længere end til skuldrende, så de bør vælges efter din halslængde. Hvis de er for lange, vil de støde på dine skuldrer, når du bevæger hovedet.
Du bør også vælge smykker efter din hårfarve og hudfarve – har du lyst hår og er meget lys i huden, vil sølvfarvede smykker ofte give et koldt udtryk, mens guld giver mere glød og varme i udtrykket. Det handler om at skabe en kontrast imellem håret, huden og smykkerne. Har du mørkt hår, bør du vælge lyse smykker, har du lyst hår, bør du vælge mørkere smykker.
Dine smykker kræver altså lige så meget omtanke at købe, som dit tøj. Vælger du de rette smykker til dit udseende og dit outfit, kan du altså skabe det helt rette udtryk både til hverdag og til fest.
Ingen kommentarer