Selvom stiletter ser fantastiske ud, er der også en hage. Mange får nemlig vabler på hælen og tæerne efter et par timer i stiletter. Det er ikke bare ubehageligt, men også utroligt uelegant, når man forsøger at gå i skoene alligevel.
Heldigvis kan du sagtens komme igennem en hel aften i dine yndlingsstiletter uden generende vabler. Læs med her og bliv klar til din næste aften i byen.
Hav altid vabelplaster i tasken
Først og fremmest er det en god idé altid at have vabelplaster med i tasken. Når skaden først er sket, kan et godt vabelplaster (fx fra Scholl) redde meget. Et almindeligt plaster er ofte for tyndt og glider nemt af, så det kan virkelig betale sig at investere i et rigtigt vabelplaster. De er ikke helt billige, men til gengæld er de alle pengene værd.
Som nævnt laver Scholl nogle rigtig gode vabelplastre, så det kan være en fordel at købe et par stykker, når ud alligevel er i gang. Så har du til det næste stykke tid.
Forebyg med god fodpleje
Når du har tid, er det dog altid bedst at forebygge. Her kan en god tur med filen og en lækker creme gøre underværker. Du har nemlig mindre risiko for vabler, når huden er blød og smidig.
Det er en god idé at gøre god fodpleje til en vane, så du altid har lækre og bløde fødder. Det kan for eksempel være ved at tage et (kort!) fodbad en gang om ugen, og derefter give fødderne en tur med en god fil. Til sidst slutter du af med en god creme, som gerne skal have lov til at virke hele natten. Så har du bløde og velplejede fødder, når du vågner om morgenen.
Det kan betale sig at købe produkter lavet særligt til fødderne, og også her er det ofte en god idé at investere i kvalitet.
Ingen kommentarer