Den store sko-guide: disse typer SKAL du eje

Støvler til vinter
Livsstil

Sko er en af de mest basale ejendele, som vi alle bruger hver dag. De fleste danskere kan slet ikke forestille sig at forlade huset uden sko, og ofte har vi endda ekstra skiftesko med. Det danske vejr stiller også krav til vores valg af sko, så her får du en guide til de sko og støvler, du ALTID skal have i skabet.

En solid hverdagssko

Først og fremmest er det vigtigt, at du har en solid hverdagssko. Den skal kunne bruges både til hverdag og lidt pænere lejligheder, og så skal den kunne holde til lidt af hvert. Samtidig skal den gerne være nogenlunde vandtæt og nem at gøre ren. Uanset hvad du laver, vil denne sko nemlig ofte samle skidt og snavs op hen ad vejen. Hvis dette samtidig er den sko, du tager på, når du skal i naturen, er det ekstra vigtigt, at du kan få den ren igen.

Det kan anbefales at kaste lidt flere penge efter din hverdagssko. Køb gerne en sneaker eller lignende i god kvalitet, så den både holder længe og er god at gå i. Hvis du vil have sunde og velfungerende fødder resten af livet, er det nemlig essentielt, at du har en god sko.

Gode støvler

Til de mere våde og kolde dage, skal du have et par gode støvler. Om det skal være gummistøvler, vinterstøvler eller flotte støvletter er sådan set op til dig. Det vigtigste er, at de kan holde fødderne varme og tørre, og at de sidder godt på foden.

Fordi støvler dækker en større del af underbenet, er det vigtigt, at du prøver modellen grundigt, før du køber. Ellers risikerer du, at dine nye støvler gnaver på anklen eller på andre måder er generende – og så får du dem jo ikke brugt.

Sandaler til varme dage

Sidst men ikke mindst er det vigtigt at have et par gode, luftige sandaler til de varme sommerdage. Et par pæne sandaler kan du bruge både til hverdag og fest i de varme måneder, mens en mere praktisk model er perfekt til gåture.

Her skal du vurdere, hvad du har mest behov for. Det er bestemt ikke sjovt at gå langt i en pandekageflad sko helt uden støtte, så det kan være en idé at tænke funktionalitet over udseende, hvis du ikke kun skal brugene sandalerne til fest.

Mode
Sådan får du pakket tasken til rejsen

Hvis du skal til udlandet om ikke så længe, så skal tasken nok snart pakkes. Der er helt masse ting f.eks. solbriller, som du kan føle, at du skal huske, og det kan være en helt uoverskuelig opgave at holde styr på alting. Du kan begynde en uge før, men …

Mode
Efterårs- og vintergarderoben

Vi går de koldere årstider i møde, hvilket betyder, at vi skal begynde at finde vores varmere påklædning frem. Dagene bliver kortere og koldere – vi skal derfor påklædt varmt tøj, men vi vil stadig gerne have noget tøj på, som er varmt, praktisk, men samtidig pænt. 2019 efterårs og …

Mode
Send dine pakker sikkert med GLS pakkelabels

Står du og skal sende en pakke, og har du lige opdaget, at du er løbet tør for labels? For at sikre dig en sikker og hurtig forsendelse, kan du hos Etiketlageret.dk købe GLS pakkelabels. Et professionelt udvalg Når du bestiller GLS pakkelabels, er det nemt at isætte dem din …